Et eksempel på at en formelt set magtfuld kvinde kan have mindre magt end en fordrukken mand – og hvordan mange af os faktisk er denne kvinde.  

I Danmark er tjenerbranchen for det meste forbundet med klap i røven, kommentarer som ”Smil nu lidt, det klæder dig!” og diverse andre tilråb. ”Det’ jo bare lidt en del af gamet.”. Jeg har også selv været ”en del af gamet” – ikke som en person, der kom med tilråb, men som en person, der blev råbt ad. Derfor vil denne artikel også tage udgangspunkt i en personlig oplevelse fra min tid som tjener. 

Jeg arbejdede som tjener på en bar i Odense i sommeren 2020. Det var en bar, der blev anset som et meget tjekket sted, hvor ”fine” forretningsmænd kom og holdt møder. Og ja, jeg har nok en smule bias, når jeg beskriver dette eksempel… På baren var min barchef en konventionel smuk cis-kvinde, der set i bakspejlet nok bare famlede rundt i blinde efter en eller anden form for magt overfor de vigtige og fine forretningsmænd. Det var først, da jeg stødte på begreberne aktiv og passiv magt, at det for alvor gik op for mig, hvor lidt magt min barchef reelt havde kontra hvor meget magt, de fordrukne mænd besad. 

Et eksempel på aktiv magt kunne være en parkeringsvagt, der uddeler parkeringsbøder. Et eksempel på en passiv magt kunne være, at folk undgår at parkere ulovligt for at undgå den aktive magt, der i dette eksempel udgøres af en bøde. 

I min oplevelse udøves den aktive magt i dét sekund, en fordrukken forretningsmand slår mig i røven på en travl lørdag aften. Den passive magt udøves af min barchef, som i stedet for at udøve sin aktive magt og smide ham ud, vælger en passiv magtudøvelse, som er rettet mod mig, hendes ansatte, som får besked på, at ”kunden jo altid har ret”.  

Min barchef kunne dog godt aktivt have gjort noget, hun kunne fx have valgt at smide den fordrukne mand ud af baren, hun kunne have ladet mig ringe til vores dørvagt, eller hun kunne have givet mig et kram og støtte mig i, at det ikke var ok adfærd.

Men uanset om hendes formelle magt ville blive brugt til at ringe efter hjælp, sige fra, eller give støtte, så ville hendes aktive magtudøvelse sjældent have en passiv magt som effekt. Fordi mænd der klapper kvinder i røven tydeligvis er en accepteret adfærd i store dele af samfundet, en ”del af gamet”, hvilket man som kvindelig ansat må forvente og derfor stiltiende acceptere.  

På sin vis kunne jeg selv minde lidt om min gamle barchef. Den måde, jeg nemmest kan opnå en følelse af passiv magt på, er faktisk ved fx at støtte en fordrukken cis-kønnet forretningsmand, akkurat som min barchef gjorde det i oplevelsen beskrevet foroven – man kunne også kalde det som at sparke nedad, dvs. at man opnår tilfredsstillelse ved at udøve sin magt overfor personer, som er svagere positioneret end en selv. 

Men når nu ”klap i røven” som før nævnt bare er ”en del af gamet”, så er det vel faktisk ”hele gamet”, vi bør fokusere på? Forstået som de strukturer der definerer, at det tilsyneladende er ok at klappe kvindelige tjenere i røven, ”bare” fordi man er kunde på deres arbejdsplads? 

”Hele gamet” omfatter naturligvis ikke bare min oplevelse, men også cis-kønnede mandlige tjeneres oplevelser, for slet ikke at tale om BIPOC-kvindelige tjenere, der oven i sexisme også møder racisme, de tykke kvindelige tjenere, der grundet tyk-fobi bør ”tage det som en kompliment”, de transkønnede tjenere – givet at transkønnede overhovedet kan passe ind i den meget binære tjenerverden – og listen kunne blive ved. 

Men hvis vi alle sammen besluttede at benytte vores aktive magt til at skabe en ny norm og dermed en ny passiv magt, hvor det fx blev uacceptabelt at mænd klappede kvindelige tjenere i røven, så ville det faktisk gøre en forskel.

Også selvom BIPOC-personer, transkønnede, tykke kvinder og fysisk handicappede (for bare at nævne et udpluk) ikke har samme aktive magt, som jeg fx har – udelukkende fordi jeg passer ind i de kasser, som i vores samfund også kaldes ”normen”. Det kræver dog, at vi bruger vores magt sammen. 

Og netop derfor er det vigtigt, at jeg bruger min aktive magt sammen med andre – og for andre. Alle os formelt set magtfulde ”barchef”-agtige kvinder (og mænd) bruger vores aktive magt for alle verdens ”tjenere” – dvs. alle med mindre magt end os selv. Hvis nu vi aktivt siger fra sammen – alle sammen – så kan det jo være, at vi en dag får braget igennem med en ny passiv magt. En passiv magt hvor man aldrig slår nogle af os i røven igen.